2 år med spejdermøder i Vinge.
2 år med spejdermøder i Vinge.
Kom og vær med
2 år er gået siden Kongshøj gruppe, Vingespejderne, Det Danske Spejderkorps startede med at holde spejdermøder ved bålhytten i Tvinsmosen i Vinge. Kongshøj gruppe er en del af Ege division og blev nummer 12 spejdergruppe i Ege division. Ege division dækker tre kommuner Egedal, Frederikssund og Halsnæs.
Hvor kom navnet fra?
Spejdergruppen fik navnet efter kontakt til Museet Færgegården, om der var et navn med relation til området. Museet vender tilbage med navnet Kongshøj. Kongshøj har været den mægtigste høj i Oppesundby sogn. Når bønderne kørte til hoveri ved Hillerød, kørte de altid omkring højen for at undgå troldtøjet. De kunne ofte se underjordiske danse ved højen. Højens top er for mange år siden kørt væk. Randstenen står der endnu.
Spejder er fællesskab og oplevelser
Kongshøj gruppe holder spejdermøde om tirsdagen kl.17.00 ved bålhytten. Spejder er en del af et større fællesskab. Naturen er vores plads, vi nyder friluftslivet. Der er højt til loftet og frisk luft til alle.
Spejder handler om at få oplevelser, som ligger ud over det normale. For det er når ”det trygge” bliver udfordret, at vi for alvor udvikler os. Til spejder er der kort fra tanke til handling. Til spejder tror vi på, at børn og unge lærer bedst ved selv at tage ansvar og selv planlægge aktiviteter.
Skal du være med?
Ja, spejder! For det er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet.
Vi markerer 2 års dagen med at snitte, save, fremstiller legetøj i træ og tænde bålet.
Kig forbi alle er velkomne børn, unge og voksne. Hvis du vil vide mere så kig forbi hjemmesiden Kongshøj Gruppe – Vinge Spejderne